Hvem er jeg?

Hvem er jeg?

Jeg er 28 år, gift med Christian og mor til to drenge - og så bor jeg i Nordjylland. Jeg har i en del år arbejdet som musiker og tekstforfatter, men som livet og årene er gået, har det stået tydeligere og tydeligere frem for mig, hvad seksualiteten betyder for os allesammen, og hvor vigtigt det er, at vi anerkender dens plads. Derfor oplever jeg også sexologi som noget af det mest meningsfulde og evigt aktuelle, man kan uddanne sig inden for. 


Jeg blev uddannet sexolog i marts 20', og mit fokus er i høj grad formidling. Hvad end det er foredrag, podcasts eller skrift, så brænder jeg for at få seksualiteten på dagsordenen som noget, vi ikke skal skamme os over at tale om.